Besætningerne på Forsvarets nye MH-60R Seahawk får specialtræning i at evakuere fra en synkende helikopter. Passagerer derimod må håbe på det bedste, fordi helikopteren ikke har flotation. Medlemmer af Kongehuset får ingen specialtræning.

Der er stor forskel på forudsætningerne for at redde sig ud i live, såfremt Forsvarets Seahawk må nødlande i havet. Fordi Seahawken ingen flotation eller nødopdriftsmidler har, går den ifølge producenten Lockheed Martin til bunds inden for 10 sekunder. Andre mener, at den går til bunds, så snart den rammer vandet.

Stanley Sørensen med flyvernavnet LEY er pensioneret helikopterpilot fra Søværnets Helikoptertjeneste, hvor han selv har fløjet både Alouette og Lynx. Han gik på pension i 2014 som orlogskaptajn og næstkommanderende i Eskadrille 723, der netop opererer Forsvarets maritime helikoptere.

Læs også: Forsvarets nye maritime helikopter synker ved nødlanding på vand

»Det kan godt være, at passagerer kan overleve en nødlanding i danske farvande en stille sommerdag med lune havtemperaturer. Men hvis det er en kold og stormende efterårsdag i Nordatlanten med høje bølger, har de ikke ret mange chancer. Der vil deres chancer nok nærmere være nul,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Besætningen har gode redningsmidler

Der har altid været en forøget risiko til stede ved flyvning over åbent hav – og særligt i Nordatlanten, hvor vejrforholdene ofte er ekstreme med kulde, hård vind, høje bølger og koldt vand året rundt. Af samme årsag flyver Forsvarets helikopterpersonel over hav allerede i dag iført specialudviklede overlevelsesdragter, som adskiller sig fra dem, man anvender i eksempelvis Forsvarets gummibåde.

Hvor ”gummibåds-dragterne” har indbyggede opdriftsmidler, har overlevelsesdragterne for helikopterpersonel netop ingen opdriftsmidler for at give brugeren fri bevægelse i en helikopter fyldt med vand på vej mod bunden.

Derudover har de faste besætningsmedlemmer en personlig redningsflåde, som de sidder på i helikopteren, og som automatisk følger med dem ud af helikopteren i tilfælde af en evakuering. Denne redningsflåde skal udløses manuelt og giver i oppustet stand god læ for vind og bølger.

Artiklen fortsætter under billedet …

Helikopterbesætninger flyver endvidere iført redningsveste. Disse redningsveste kan kun udløses manuelt, da en automatisk udløsning ville vanskelig- eller umuliggøre en evakuering ud af helikopteren under vand. I disse redningsveste sidder der et lille mundstykke, der giver bæreren omkring to minutter ekstra luft, som gør det muligt at få tid til at komme fri og ud af helikopteren.

Læs også: Sikkerhed som vinden blæser

Men når helikopteren ned på 15-18 meters dybde, vil redningsvesten ikke længere have nogen effekt på grund af trykket. Derfra må man selv svømme op til overfladen. Og den dybde når man i værste fald inden, at der er gået et minut fra nødlandingen i havet.

Fortrolighed med helikopterens nødsystemer kræver løbende og vedligeholdende træning, og derfor gennemgår Forsvarets helikopterpiloter hvert andet år den såkaldte dunkertræning hos Falck Safety Services i Esbjerg. Her øver piloterne i et sikkert miljø at redde sig ud af en helikopter-attrap, som bliver sænket ned under vandet og vendt på hovedet. Denne træning giver besætningerne fortrolighed med deres redningsudstyr, ligesom de får en erfaring i at bevæge sig rundt i en helikopterkabine fyldt med vand.

Passagerer har ingen ekstra luft

Anderledes ser det ud med de passagerer, som Forsvarets maritime helikoptere jævnligt transporterer. Det være sig inspektionsskibenes fiskeriinspektører, som bliver fløjet med helikoptere ud til trawlere i Nordatlanten, hvorfra de bliver firet ned på trawlerens dæk. Disse inspektører har ikke modtaget dunkertræning hos Falck i Esbjerg. Det samme gælder for inspektionsskibenes røgdykkere, som kan blive fløjet ud til nødstedte skibe med brand om bord for at hjælpe med slukningen af en ildebrand. Heller ikke disse røgdykkere har modtaget dunkertræning.

Seahawken kommer lige som de nuværende Lynx til at flyve redningsberedskab i Nordatlanten – det såkaldte SAR (Search And Rescue), hvor helikopterne flyver med nødstedte og patienter uden nogen forudsætninger for at redde sig ud af en synkende helikopter. Derudover bliver de maritime helikoptere med jævne mellemrum anvendt til transport af civile i form af eksempelvis politikere, læger – og medlemmer af Kongehuset. De færreste af disse passagerer vil nogensinde have været i nærheden af at modtage dunkertræning i Esbjerg, og kun nogle af dem vil opleve den luksus at være iført en overlevelsesdragt.

Deres redningsveste indeholder ingen ekstra ilt, og de har ingen personlig redningsflåde monteret til deres dragt. Deres forudsætninger for at overleve en nødlanding i en synkende helikopter er med andre ord meget små i forhold til helikopterens faste personel, vurderer Stanley Sørensen.

Læs også: Flotation reddede personellet på S-249

»Besætningen har gode chancer for at redde sig ud, fordi de har deres personlige redningsmidler og får dunkertræning, hvor de øver at redde sig ud af en helikopter under vand i både lys og mørke. Men passagererne har et problem, for de har ingen personlig redningsflåde og ikke modtaget træning i at komme ud. Hvis helikopteren synker, har besætningen ikke tid til at redde passagerer ud, og dermed er de dårligt stillede. Helikopteren har den store redningsflåde på siden, men hvis helikopteren synker, vil redningsflåden formentlig drive væk. Hvis det blæser lidt har passagererne ikke en chance,« siger han.

Kongehuset får ikke dunkertræning

Men hvad siger Forsvaret om passagerernes forudsætninger for at redde sig ud af en synkende Seahawk i live? Henrik Kanstrup med flyvernavnet LAN er oberst og nyudnævnt chef for Helicopter Wing Karup. Ifølge ham har Forsvaret helt styr på den del.

»Vi har udrustning om bord til de ekstra passagerer, og de vil få en personlig redningsflåde med i hånden. Vi kan tage vare på de passagerer med vores ekstra redningsflåder. Det er det, der er vores ansvar,« siger han.

Vil medlemmer af Kongehuset få dunkertræning inden flyvning med Seahawken?

»Nej. De bliver orienteret i, hvordan vi håndterer sikkerheden. Men der er vi altså så skarpe omkring det, at der ville vi kunne hjælpe. Det vil være meget få gange, at dronningen skal transporteres fra skibet. Jeg vil tro, at hvis man skal transportere dronningen ind til land, vil man sejle. Det vil være i en nødsituation, at hun skal transporteres, og derfor synes jeg ikke, at spørgsmålet er relevant,« siger han.

I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse sidder orlogskaptajn Claus Buur som næstkommanderende i Kontor Skibsbaseret Helikopter. Ifølge ham er det umuligt at sige, hvor tæt den eksterne redningsflåde skal være i forhold til overlevne passagerer for, at de har en chance for at komme op i redningsflåden.

»Den kommer op til overfladen, og så er der to lys i den, og så er det klart, at den også er påvirket af vejr og vindforhold. Det er alle redningsflåder.«

Hvor langt væk er det realistisk at man kan svømme den op fra?

»Havde du forestillet dig, at jeg skulle kunne svare på det?«

Ja.

»Jamen det er umuligt at svare på.«

Hvis vi nu forestiller os, at helikopteren nødlander en sort nat i Nordatlanten, helikopteren går ned, og alle kommer ud og op til overfladen. Hvor langt væk kan redningsflåden være for, at det er realistisk at komme op i den?

»Hvis helikopteren går til bunds, besætningen kommer ud, og flåden kommer op – så kommer flåden alt andet lige op det samme sted som folkene. De kommer op fra samme sted, for flåden sidder lige ved døren til helikopteren. Hvis den så begynder at drive, vil folk også begynde at drive,« siger Claus Buur.

Besætningsmedlem tvivl på passagerers overlevelseschance

En af dem, der skal flyve den nye Seahawk, er oversergent og 1. tekniker Alex Jacobsen. Han mener, at det er alt andet end hensigtsmæssigt, at Forsvaret har købt en maritim helikopter uden flotation, men selv er han ikke bange for at flyve den. Derimod har han en bekymring for passagerer, der skal flyve med i helikopteren.

»Med mindre at jeg bliver slået bevidstløs, er jeg ikke i tvivl om, at jeg nok skal komme ud. Ellers ville jeg ikke flyve den. Jeg tvivler mere på passagererne. De er nok ikke lige så heldige som mig,« siger han.

Dermed er han helt på linje med den Stanley Sørensen.

»Jeg ville langt foretrække flotation, men det er min personlige holdning.«