En generel god sikkerhedsstatistik, større operationsradius og højere lasteevne var nogle af de vigtigste argumenter, da Forsvaret pegede på Seahawken frem for AgustaWestlands Wildcat. Spørgsmålet om manglende flotation fyldte meget.
Da folketingspolitikerne i 2012 besluttede sig for købet af Danmarks nye skibsbaserede helikopter, skete det på baggrund af en militær anbefaling fra Forsvaret. Afslutningsvis stod konkurrencen mellem den britiske AW-159 Wildcat fra AgustaWestland og den amerikanske MH-60R Seahawk fra Sikorsky og Lockheed Martin. Opmærksomme læsere af OLFI vil vide, at dette valg faldt ud til Seahawkens fordel.
Det skete, selv om den amerikanske helikopter ikke har det såkaldte flotation, som er en slags maritim airbag, der puster sig op og holder helikopteren flydende ved nødlanding på vand, så besætning og passagerer har tid til at evakuere i redningsflåder. Flotation er et ufravigeligt krav i civil luftfart, og Forsvarets hidtidige maritime helikoptere har alle haft flotation af den ene eller anden art.
Artiklen fortsætter under billedet …
Derfor kom det bag på mange, at Forsvaret valgte lige præcis den helikopter uden flotation, når man samtidig tænker på, at de maritime helikoptere primært skal operere i Nordatlanten, hvor vejrforholdene ofte er ekstreme med frost, is, hård vind, høje bølger, mørke og koldt vand året rundt.
Ifølge Forsvaret blev Seahawken valgt på grund af sit generelt høje sikkerhedsniveau, som i 2012 bl.a. omfattede 110.000 flyvetimer i US Navy uden havari over vand. Det tal er i dag over 430.000 flyvetimer, og i den samlede levetid forventes de danske Seahawk at skulle flyve omkring 100.000 timer. Samtidig havde Seahawken en markant større operationsradius end Wildcatten, ligesom Seahawken vandt på sin lasteevne.
Problemer med EH-101 gjorde anbefaling let
Men der var formentlig en forhistorie, som også spillede ind, selv om det ikke fremgår af nogen officielle papirer eller dokumenter. OLFI har talt med en række kilder, som fortæller, at der reelt set aldrig var tvivl om, hvilken helikopter Forsvaret ønskede. Det skyldtes alle problemerne med EH-101 Merlin helikopteren, som blev leveret af samme AgustaWestland, som var tilbage i konkurrencen med AW-159 Wildcat.
EH-101 har oplevet problemer med leveringen, reservedele, motorer og halerotor, og købet af den britiske helikopter har i årevis levet med mærkatet ”Forsvarets svar på IC4”. Der var derfor meget lidt lyst i Forsvaret til at skrive under på endnu en helikopterkontrakt med AgustaWestland.
Det var helt tilbage fra de indledende overvejelser et ønske fra dansk side, at man ville have en såkaldt ”hyldevare”. En gennemprøvet og stabil helikopter, så man undgik forsinkelser og ekstraudgifter grundet børnesygdomme i et nyt projekt. Også her vandt Seahawken, fordi den nye Wildcat kun lige var færdigudviklet, hvorimod Seahawken allerede havde fløjet i flere år i US Navy.
Flotation på MH-60R var en dyr og tidskrævende option
Forsvaret lægger imidlertid ikke skjul på, at spørgsmålet om flotation haft stor fokus i forbindelse med anskaffelsesprocessen.
»Der er i den forbindelse indhentet en mængde informationer fra US Navy, herunder også tilbud på udvikling af flotation device. Programledelsen for projektet under Forsvarskommandoen, inklusiv cheferne for det daværende Flyvertaktisk Kommando, Søværnets Operative Kommando og Forsvarets Materieltjeneste, besluttede i enighed, at der ud fra en helhedsvurdering ikke skulle investeres i udvikling af flotation device til MH-60R,« skrev Forsvaret i en artikel på forsvaret.dk – efter at OLFI havde stillet en række spørgsmål om samme.
Det var således en mulighed at få udviklet og monteret flotation til Seahawken, hvilket imidlertid ville påvirke vægten og dermed opgaveløsningen. Forsvaret lægger i samme artikel ikke skjul på, at det var prisen og en forsinkelse i leveringen på et år, som betød, at de danske helikoptere blev bestilt uden flotation.
Artiklen fortsætter under videoen …
»Helikopterens generelle gode sikkerhedsniveau, risiko for forsinkelser og problemer i projektet ved en udvikling af flotation device, prisen på et trecifret millionbeløb for dette udviklingsarbejde, samt det forhold, at blandt andet erfaringer fra US Navy gav grund til tvivl om, hvorvidt et flotation device på Seahawk har en reelt afgørende forøget effekt, var faktorer, der lå til grund for beslutningen.«
Sår tvivl om sikkerhedsudstyrs effektivitet
For at kompensere for den manglende flotation blev de danske MH-60R leveret med en ekstra nødudgang, ligesom der er blevet udviklet en udvendig pod indeholdende en redningsflåde til alle om bord på Seahawken. Der er tillige udviklet personlige redningsflåder til helikopterens faste besætning, hvilket Forsvaret fremhæver som et yderligere sikkerhedsmæssigt tiltag.
Læs også: Sikkerhed som vinden blæser
Kilder peger imidlertid på, at de samme personlige redningsflåder allerede var en vigtig del af sikkerhedsudstyret på Lynxen, og at der derfor alene er tale om et tiltag, der på den personlige udrustning løfter Seahawken op på niveau med Lynxen. Samtidig såede den erfarne pilot Mads Bjerre Nielsen søndag tvivl om effekten af den eksterne pod med en redningsflåde, som automatisk bliver udløst ved en nødlanding i vand.
»Hvordan har man i Forsvaret tænkt sig, at man skal svømme sådan en redningsflåde op? Det er meget sjældent, at man sætter en helikopter i vindstille. Redningsflåder har det med at drive meget stærkt, og de kan blive fanget af vinden, så de bare bumper hen over vandet. Uden et tov i sådan en, kan man ikke svømme den op. Til gengæld er de gode til at vise, hvad vej vinden blæser,« siger han.