ANALYSE: Viceforsvarschef Per Ludvigsen var slet ikke med på OLFIs liste over de otte mest oplagte kandidater til at overtage posten som ny forsvarschef. Det var måske en fejl. Selv om han skal pensioneres om mindre end et år og er forhadt blandt medarbejderne på jorden.

Ansættelsesmæssigt i Forsvaret hedder det en kriterieaftale. Det knapt så mundrette ord dækker over en frivillig forlængelse af ansættelsesforholdet ud over den pligtige afgangsalder. Og noget tyder på, at begrebet måske skal i brug i forbindelse med ansættelsen af en ny forsvarschef.

I hvert fald tyder OLFIs oplysninger på, at forsvarsminister Peter Christensen (V) har mere end et enkelt godt øje til generalløjtnant og viceforsvarschef Per Ludvigsen som ny forsvarschef – på trods af dennes alder på 59 år og en forestående pensionering i oktober 2017. Netop pensionsalderen var en vigtig årsag til, at Per Ludvigsen end ikke optrådte på OLFIs liste over de otte mest oplagte kandidater.

Men der er flere årsager, og de er ikke rare. For på trods af sin fornemme karriere er næppe nogen anden person så forhadt blandt medarbejderne i Forsvaret som Per Ludvigsen – måske lige med undtagelse af forsvarschefen selv. Den jurauddannede generalløjtnant og viceforsvarschef bliver om nogen opfattet som personificeringen af djøf-vældet og McKinsey-ledelsen, der har skabt en afgrundsdyb mistillid til Forsvarets ledelse. Per Ludvigsen er med andre ord det stik modsatte af at være soldaternes mand.

Undfangede HR-strategien og nedlagde reserven

Det var således Per Ludvigsen, som var arkitekten bag den nye personalepolitik i form af en HR-strategi, som medarbejderne bander langt væk. Den har bl.a. gjort op med det tidligere udstikker-system og tjenestemandsansættelserne, hvilket har været med til at øge afgangen fra Forsvaret. I dag skal alle ansatte søge, hvis de ønsker sig en ny stilling, hvilket mange steder har fået systemet til at sande til. Samtidig er kompensationen for at flytte efter et nyt job i dag langt mindre end tidligere, og det både frustrerer og bremser mobiliteten.

Per Ludvigsen er også manden, som nedlagde reserven. Den handling bliver af mange opfattet som en katastrofal beslutning, som Forsvaret i dag bøder for. Med et pennestrøg skyllede Per Ludvigsen en hel hær – for nu at blive i terminologien – af topmotiverede og veluddannede befalingsmænd og officerer ud med badevandet. I dag har man erkendt, at det nok ikke var så smart, og man er nu i gang med at genopbygge en reserve fra bunden.

Når man udefra ser på, hvad Forsvaret har mest brug for nu, er det en forsvarschef, som er respekteret, og som kan genopbygge den næsten totale mangel på tillid til den øverste ledelse. Set i det lys vil et valg af Per Ludvigsen blive opfattet som en krigserklæring fra forsvarsministerens side. Per Ludvigsen bliver af mange opfattet som både elitær og arrogant, og hans sprog minder mere om kancelli end om skyttehul. Hans udsendelser i internationale missioner går helt tilbage til det fredelige Cypern i 1984 og som brigadechef i SFOR i Bosnien i 2000-2001, hvilket dog er flere udsendelser end andre kandidater.

Måtte betale erstatning til forsvarsordfører

Med til historien om Per Ludvigsen hører også, at han i forbindelse med valgkampen i 2011 anlagde en injuriesag mod Socialdemokratiets daværende forsvarsordfører John Dyrby Paulsen med et erstatningsansvar på 100.000 kr. Han havde i et debatindlæg i Korsør Posten anklaget Per Ludvigsen, som dengang var chef for Forsvarets Materieltjeneste, for vennetjenester og ulovlig udlicitering af en vedligeholdelsesordre på skibsmotorer.

Forsvaret indrømmede, at udliciteringen ikke foregik efter reglerne, men en intern undersøgelse viste også, at der ikke havde været tale om nepotisme eller inhabilitet. Det hjalp dog ikke Ludvigsen i retten. John Dyrby Paulsen blev frikendt for injurier, og i stedet måtte Per Ludvigsen betale 25.000 kr. til politikeren til at dække sagens omkostninger.

Et sidste forhold gør, at en udpegning af Per Ludvigsen vil være overraskende. I fordelingen mellem de tre værn vil det være gift i forhold til de to blå værn, idet en hærmand som ny forsvarschef således vil være den tredje i træk. Peter Christensen har endnu ikke meldt ud, hvornår han har en ny forsvarschef på plads.