spot_img

Det handler Nato-topmødet i juli om

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Regeringscheferne kommer til at træffe en række afgørende beslutninger på sommerens Nato-topmøde i Polen. Planen følger tre spor. USA’s Nato-mission i Bruxelles briefer Olfi om vejen til Warszawa.

Bruxelles

Senest så de hinanden i øjnene i 2014. Det var i september på Nato-topmødet i Wales, og i juli mødes regeringscheferne fra Natos 28 medlemslande igen. Denne gang i polske Warszawa. Mødet varer bare to dage, og listen af beslutninger, som skal træffes, er ganske lang, men hvad handler de egentlig om? Det kan du få et overblik over her.

I denne uge deltager Olfi på et Nato-kursus betalt af den amerikanske regering gennem ambassaden i København. Møderne er mange, og de foregår dels i Natos strategiske og politiske hovedkvarter i Bruxelles, dels i Joint Force Command (JFC) i hollandske Brunssum og i polske Stettin, hvor Multi National Corps Northeast (MNC NE) holder til. Størstedelen af møderne foregår under de såkaldte Chatham House Rules, hvilket betyder, at de er til baggrund, og at man ikke må citere fra møderne.

Formålet er at klæde udvalgte nord- og østeuropæiske journalister på, så vi får en bedre forståelse for Natos opbygning, organisation, beslutningsprocesser, militære kapaciteter, udfordringer og planer.

”Vores mål med at invitere jer her til Nato er gennemsigtighed og uddannelse. Jo mere I ved, hvad der foregår, jo mindre vil I sprede budskabet om, at vi er onde mennesker, som ønsker at invadere andre lande. For det ønsker vi ikke! Nato er en forsvarsalliance.”

Jack Hillmeyer smiler bredt. Han er public affairs rådgiver for den amerikanske Nato-mission i Bruxelles, og det er netop her, at vi sidder i amerikanernes ”Drew Room”. Oprindeligt var det meningen, at vi skulle have mødt den amerikanske Nato-ambassadør, men han er rejst hjem til USA, hvor han skal deltage i et møde med bl.a. præsident Barrack Obama. I stedet må vi nøjes med Jack Hillmeyer, som måske ikke taler med samme vægt, men dog stiller op til en briefing ”on the record”. Og han har meget, som han skal nå at orientere os om.

Kan i dag rykke langt hurtigere end tidligere

”Der er 160 dage til Nato-topmødet i Warszawa, og vi er godt på vej til at levere på det, som vi lovede hinanden ved topmødet i Wales i september 2014,” siger Jack Hillmeyer.

Det er 18 måneder siden, og det sikkerhedspolitiske billede har allerede ændret sig mange gange og gør det løbende – senest med præsident Putins udmelding om at reducere antallet af russiske tropper i Syrien få timer efter denne briefing (hvorfor beslutningen af samme årsag ikke blev diskuteret på mødet).

I Wales bekræftede Natos ledere hinanden i deres forpligtelse i forhold til Natos Artikel 5 (musketereden om, at et angreb på et medlemsland er et angreb på alle) og annoncerede the Readiness Action Plan (RAP), som handlede om at forstærke beredskabet i særligt Østeuropa. Natos Response Force blev fordoblet til 40.000 tropper, og derudover besluttede regeringscheferne at etablere en Very High Readiness Joint Task Force (VJTF) også kendt som Natos spydspids og fortrop på 5.000 landtropper klar til at deployering inden for 48 timer.

”Den er vigtig, for Nato har aldrig haft sådan en før. Vi ved med nutidens sikkerhedsbillede, at vi er nødt til at være i stand til at skaffe styrker hurtigt. Det har vi ikke været i samme grad før, men det kan vi nu. Vi har også kreeret seks Nato Force Integration Units (NFIU), som vil være placeret i de tre baltiske lande, Polen, Bulgarien og Rumænien. Det betyder, at der er seks nye flag på den østlige front af alliancen,” fortæller Jack Hillmeyer.

Kan stille med 20.000 tropper på under en uge

Frem mod Nato-topmødet i juli arbejder alliancen målrettet med tre spor, som kommer til at præge mødet i Warszawa: Truslen fra øst, ustabiliteten og truslen fra syd foruden et bud på det fremtidige Nato, som underforstået handler rigtig meget om økonomi og medlemslandenes bidrag.

Hvis vi indledningsvis kigger på truslen fra Rusland og præsident Putin, har de seneste måneder fået amerikanerne til at reagere langt kraftigere, end man i fællesskab besluttede på topmødet i Wales. I februar annoncerede præsident Obama en flerdobling af indsatsen i Europa gennem the European Reassurance Initiative (ERI) fra 800-900 mio. USD om året til 3,4 mia. om året fra 2017.

”Det vil betyde to ting. Først og fremmest en øget tilstedeværelse af amerikanske tropper på den østlige front af alliancen. Ind til videre har vi været der løbende med to brigader på hver 5.000 mand, men der har været huller i forbindelse med rotationer etc. Nu vil vi være konstant til stede på den østlige front med en amerikansk kampbrigade på ca. 5.000 mand alle dage året rundt, og derudover vil vi opmagasinere materiel til endnu en brigade. For to et halvt år siden havde vi kun to brigader i Europa. Med den nye ERI-plan har vi tre og udstyr og materiel til en fjerde, som kan blive aktiveret af soldater fløjet over fra USA med få dages varsel,” siger Jack Hillmeyer.

Oprustningen skal afskrække Rusland og Putin

For amerikanerne er det vigtigt at sende et klart signal til østeuropæerne i Baltikum og ned gennem Europas østlige grænse.

”Den afgørende betydning for de lokale befolkninger i den østlige part af alliancen er, at de nu ser langt flere amerikanske tropper i den del af alliancen. Vi forsikrede befolkningen, at når vi siger Natos Artikel 5, så mener vi det, og vi vil være til stede. Det blev allerede annonceret i Wales, og som vi nærmer os topmødet i Warszawa i juli, vil vi gøre meget mere for at gøre det helt klart, at vi har leveret på alle disse løfter,” siger Jack Hillmeyer.

USA ønsker dog på ingen måde at vende tilbage til en kold krig. Oprustningen sker udelukkende for at afskrække russerne fra at gøre alvor af deres trusler mod Vesten, og amerikanerne understreger, at der til hver en tid er en dør åben for dialog.

Rusland har tydeligt vist sig ikke at være den partner, som vi håbede på år tilbage. Men vi siger ikke, at Rusland er en fjende. Vi siger, at Rusland er den største nabo mod øst. Vi håber fortsat, at det vil være muligt at samarbejde med russerne, og vi er fortsat åbne over for en dialog med Rusland, og det bliver vi ved med at være,” siger han.

Mod syd støtter Nato både i Syrien og i EU

Det andet store punkt på Nato-topmødet bliver udviklingen i den sydlige del af alliancen med både migrationskrisen og Syrien, som har skabt stor ustabilitet omkring Natos sydlige grænse. Under forsvarsministermødet i februar besluttede Nato med 48 timers varsel at flytte skibe fra the Standing Naval Force til det Ægæiske Hav for at assistere Tyrkiet, Grækenland og EU’s grænseenhed Frontex med efterretninger, overvågning og opklaring i kampen mod kriminelle elementer, som opererer med særligt menneskesmugling i området. Siden har Nato øget sin tilstedeværelse og udvidet området, som skibene opererer i, og Nato og EU samarbejder i dag i en fælles operation, som ifølge Jack Hillmeyer ikke er set tidligere.

”Det er et vigtig skridt i samarbejdet mellem EU og Nato,” siger han.

Det andet store punkt på dagsordenen i forbindelse med ustabiliteten i syd er kampen mod IS/Daesh. Koalitionen er på over 30 lande.

Det er vigtigt at slå fast, at det er ikke en Nato-ledet aktion. Men hvert eneste af de 28 medlemslande deltager i koalitionen, så kampen mod IS tager sit udgangspunkt i rygraden af Natos medlemslandes evne til at gennemføre fælles internationale operationer.

”Alle de år, vi samarbejdede i ISAF i Afghanistan, giver sig udslag i et effektivt samarbejde i kampen mod IS. Samtidig besluttede forsvarsministrene på mødet i februar at bruge Natos AWACS fly som en mulighed til at hjælpe landene i kampen mod IS,” fortæller Jack Hillemeyer.

Danmark sakker bagud i forhold til allierede

Det tredje spor på vejen mod Nato-topmødet i Warszawa handler om fremtiden, og mere konkret betyder det penge, udvikling og materiel. Og selv om Danmark imponerer Nato med udsendelse af styrker og materiel til internationale missioner – ikke mindst helt uden forbehold – indtager vi set i Natos øjne en kedelig placering med forsatte besparelser og udgifter til Forsvaret nede på omkring 1 pct. af BNP. I det samlede billede ser tendensen dog ud til at være vendt, fordi næsten alle andre lande har er ved at øge forsvarsudgifterne.

”Sikkerhedsbilledet har ændret sig, og det kræver nye ressourcer. På mødet i Warszawa kan man være helt sikker på, at vores statsledere vil analysere opfyldelsen af det løfte, som alle gav hinanden under topmødet i Wales om at bruge 2 pct. af BNP på forsvar og sikkerhed. Vi forventer, at vi har vendt den negative tendens. Så godt som alle lande med få undtagelser bevæger sig nu i retning af at bruge flere penge på forsvar. Fem lande bruger i nærheden af 2 pct., og vi mener, at det er vigtigt. Men jeg tror også, at landene i Europa kan se behovet for at øge udgifterne til forsvar nu. Nogle lande viser tydeligt lederskab i den henseende, og det sætter vi stor pris på,” siger Jack Hillmeyer.

Et andet parameter i den økonomiske debat er landenes forpligtelser til at investere i nyt materiel. På topmødet i Wales besluttede statslederne, at landene skal bruge 20 pct. af deres udgifter på forsvar til udvikling og opgradering i udstyr og materiel.

”Så det er ikke bare et spørgsmål om, hvor meget landene bruger på forsvar, men også at de skal bidrage med nye kapaciteter. Så det er et langsigtet løfte, og det er en langsigtet proces,” siger Jack Hillmeyer.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer