Den har været ramt af skandaler og kostet skatteyderne i de fire oprindelige lande milliarder, og så har den haft svært ved at bevise sine evner som angrebsfly. Alligevel må man ifølge ekspert ikke dømme Eurofighter ude af den danske konkurrence.
På mange måder minder historien om kampflyet Eurofighter Typhoon om den historie, der udspiller sig med udviklingen af F-35 Joint Strike Fighter i USA: Alt for optimistiske budgetter, tidsplaner og evner i luften har gjort Eurofighter til et smertens barn for de oprindelige europæiske lande bag flyet – Tyskland, England, Spanien og Italien – og projektet har kostet Airbus og skatteyderne milliarder og atter milliarder.
Ofte ville den slags historier ikke have den store interessere for danske læsere. Men det kan være en ganske god idé at kigge lidt nærmere på den fælles europæiske Eurofighter af den simple grund, at det kan blive Danmarks næste kampfly.
Eurofighter var en af de oprindelige kandidater i den danske konkurrence om at afløse det aldrende F-16, men trak sig i 2007, fordi man hos Airbus havde opfattelsen af, at Lockheed Martins F-35 var så godt som valgt på forhånd grundet Danmarks deltagelse siden 1997 i industrisamarbejdet om udviklingen af Joint Strike Fighter. Men på grund af store problemer med udviklingsarbejdet med F-35, forsinkelser og budgetoverskridelser valgte Eurofighter i 2013 at genindtræde i den danske konkurrence.
Et fly fra en generation midt i mellem
Læser man alene salgsmaterialet fra Airbus, passer flyet perfekt til de opgaver, som et dansk kampfly skal løse: Nationalt afvisningsberedskab, air policing over Nato-lande uden eget luftvåben og ikke mindst deltagelse i internationale missioner. Det, som gør Eurofighter særlig interessant, er den såkaldte swing role kapacitet, der – ligesom på de eksisterende danske F-16 fly – gør det muligt flyvende at skifte fra en defensiv forsvarsopgave og luft-til-luft kamp til en mere aggressiv luft-til-jord kamp mod lønnende mål på jorden.
Eurofighter Typhoon er officielt det, man inden for kampfly kalder fjerde generation, fordi det ikke har stealth som eksempelvis femte generationsflyet F-35. Alligevel er det ikke helt fair at kalde flyet for fjerde generation, mener Flemming Pradhan-Blach. Han er major i Flyvevåbnet, har en master i internationale relationer og er ansat som forsker og underviser ved Forsvarsakademiet med ekspertise inden for luftkamp.
”Eurofighteren er det, som jeg vil kalde et 4,5-generations fly. Det kan noget mere end et klassisk fjerde generationsfly, men er ikke helt femte generation. Det er udstyret med Beyond Visual Range (BVR), som ved hjælp af radar gør det muligt at nedskyde fly med missiler på meget lange afstande. Eurofighteren kan med BVR skyde et fjendtligt fly ned, som er op til 140 km væk,” forklarer Flemming Pradhan-Blach.
Her kan du se en mini-dokumentar om Eurofighter Typhoon produceret af National Geographic i 2015. Artiklen fortsætter under videoen.
https://www.youtube.com/watch?v=hZof9JQx-kM
Økonomien er skredet godt og grundigt
Det europæiske kampfly er med andre ord all round og derfor skræddersyet til små nationer, som udelukkende har ressourcer til at købe en enkelt type kampfly, som helst skal kunne hele spektret. Et forhold, som Eurofighter da også selv spiller på.
”Verdens stærkeste og mest pålidelige multirolle kampfly,” skriver Eurofighter på forsiden af sin hjemmeside.
Det vil nok være lidt af en tilsnigelse bare at give producenten ret. For Eurofighter Typhoon har været ramt af en række skandaler, som primært bunder i en økonomi, som er skredet godt og grundigt. Samtidig har de oprindelige lande i mange år valgt udelukkende at anvende flyet til luftforsvar og luft-til-luft kamp, hvilket flyet ifølge indehaverne i øvrigt er særdeles fremragende til.
Værre ser det ud, når man kigger på evnerne inden for luft-til-jord kamp. Det største problem for Eurofighter har været, at landene bag flyet alle har haft andre kampfly, som kunne løse denne rolle. Det har de gjort, og dermed er udviklingen af Eurofighters luft-til-jord kapaciteten trukket i langdrag. Ifølge Flemming Pradhan-Blach fra Forsvarsakademiet er det netop en af forklaringerne på de mange forsinkelser.
”Eurofighteren er ikke så udbredt som F-16. Det betyder, at det tager længere tid at videreudvikle flyet, fordi der er færre lande til at finansiere opdateringerne. Udviklingen af luft-til-jord har formentlig også taget lang tid, fordi landene ikke før har haft behov for eller økonomi til at lave research og development,” siger han.
Her kan du se en Sky News Special Report om Eurofighter Typhoon afvisningsberedskab i UK fra september 2015. Artiklen fortsætter under videoen.
Rygtet lever ikke op til salgsmaterialet
På grund af sin manglende videreudvikling inden for luft-til-jord har Eurofighter fået et ry og et rygte, som langt fra lever op til producentens egen udlægning på forsiden af Eurofighters hjemmeside. Af samme årsag har det derfor været et gennemgående tema i konkurrencen om at afløse de danske F-16, at det ville være for stor en risiko at stole på Eurofighter i angrebskamp, fordi den trods en alder på 13 år endnu mangler at bevise sine evner inden for denne kampart.
Hvis Eurofighter håbede at overbevise kritikerne ved at sende udvalgte journalister fra Danmark, England og Italien til Nellis Airforce Base i Nevada, må man uden at overdrive sige, at den italienske detachementschef ikke leverede de ønskede svar. Men er det så rimeligt udelukkende at dømme Eurofighterens evner i angrebskamp og luft-til-jord på baggrund af italienernes moderate erfaringer med luft-til-jord?
Svaret er nej, hvis man søger opdateret viden på internettet og taler med major Flemming Pradhan-Blach fra Forsvarsakademiet.
”Man skal ikke afskrive et kampfly, før det er ordentligt afprøvet, og man kan altid videreudvikle et fly. F-16 var heller ikke bygget til at kaste bomber, og den kapacitet er først udviklet på et senere tidspunkt. Eurofighteren har to motorer, og det betyder, at det er et større og tungere fly, men det har også flere kræfter og er stadig meget manøvredygtigt. Briterne bruger allerede Eurofighteren i luft-til-jord og senest i Syrien mod IS, så man skal ikke lægge for meget i, at italienerne ikke bruger flyet til det endnu,” siger han.
Fik kampdebut over Libyen i 2010
Når briterne først sent er begyndt at anvende Eurofighter Typhoon til angrebsmissioner og luft-til-jord, skyldes det i høj grad Royal Air Force’s (RAF) øvrige flåde af fly. Ligesom de danske F-16 råder RAF over Tornadoer, som på grund af alder skal udfases i løbet af nogle år. Det har hele tiden været planen, at Eurofighter Typhoon skulle afløse angrebs- og bombe-kampflyet Tornad, og det er den proces, som nu for alvor er skudt i gang.
Eurofighters kampdebut skete dog allerede på missioner over Libyen i 2010, og så sent som i december kastede Eurofighter Typhoons bomber mod syriske oliefelter.
Læs også: “Det er ikke vores projekt” om Olfis besøg ved Exercise Red Flag i Nevada i marts 2016.
1 of 2 Typhoons depart RAF Akrotiri for their first combat mission against #IslamicState #ISIL tonight pic.twitter.com/6nFwKEWlNY
— Jonathan Beale (@bealejonathan) December 4, 2015