spot_img

Kan vingerne overhovedet bære nye kampfly?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Historien om Danmarks køb af nye kampfly har for længst udviklet sig til lidt af en farce, som giver grå hår i hovedet – ikke bare hos producenterne, som har postet og stadig poster millioner af kroner i konkurrencen. Men også i Forsvaret, hvor de aldrende F-16 flys udløbsdato nærmer sig med hastige skridt – og ikke mindst i den danske forsvarsindustri, som venter på at kunne indgå aftaler på baggrund af typevalget i form af det såkaldte modkøb.

Indkøbet af nye kampfly blev reelt skudt i gang helt tilbage i 2005, da Forsvaret bad om informationer fra producenterne af Joint Strike Fighter F-35 (Lockheed Martin), Jaas Gripen (Saab), Eurofighter (Airbus) og Rafale (Dassault). Sidstnævnte valgte slet ikke at deltage i konkurrencen, da Dassault mente, at valget af F-35 var givet på forhånd med Danmarks indtræden i industrisamarbejdet om udviklingen af JSF i 1997.

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) var den første til at udskyde købet af kampfly i 2009. Han nåede at udskyde processen endnu en gang, inden hans efterfølger Gitte Lillelund Bech (V) satte processen på reel pause i marts 2010. Den direkte årsag var finanskrisen, og den udløsende faktor det forhold, at de eksisterende F-16 viste sig at have yderligere 2-4 års aktiv tjeneste i sig end først antaget. I marts 2013 blev processen officielt startet op igen af daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) med et felt, som nu kun tæller F-35, Eurofigther og det amerikanske F/18 produceret af Boeing. Det var da planen, at anbefalinger om et nyt typevalg skulle ligge klar i juni 2015.

Men processen blev udskudt endnu en gang til efteråret på grund af folketingsvalget i juni. Siden kludrede daværende forsvarsminister Carl Holst (V) i det, og så blev processen udskudt endnu en gang til foråret 2016. Og her er vi så nu, men intet tyder på, at regeringen og forsvarsminister Peter Christensen (V) har travlt med at offentliggøre den rapport fra Nyt Kampfly Program under Forsvarsministeriet, som efter sigende har ligget klar længe. Årsagen er den simple, at økonomien ganske enkelt ikke hænger sammen.

Oprindeligt var det planen at investere i 48 nye kampfly. Det tal blev siden justeret til 30, men i øjeblikket taler man om realistisk at købe helt ned til 18 nye fly – eller måske endnu færre. Og dermed er vi nede på et antal, hvor hele ideen med at købe nye kampfly begynder at smuldre. Og det er præcis de overvejelser, som man gør sig internt i regeringen lige nu.

Regeringen lægger ikke skjul på, at de nye kampfly skal kunne løfte samme opgaver, som de eksisterende F-16. Det betyder, at de skal flyve afvisningsberedskab over hele kongeriget, de skal kunne udsendes i internationale missioner, de skal bruges til at uddanne og træne piloter, og de skal kunne indgå i Natos Air Policing over Baltikum – eller hvor der nu måtte være brug for det. Derudover vil der altid være fly til reparation og vedligehold. Med 18 eller færre fly hænger mål og midler ikke sammen.

I forsvarsforliget står det skrevet, at udgiften til nye kampfly »holdes inden for Forsvarets ramme«. Men med et forsvarsbudget som er blevet barberet med omkring 2,7 mia. kr. om året, står det lysende klart for enhver med en smule indsigt, at kampflyene med en anskaffelsespris i omegnen af 20-30 mia. kr. og efterfølgende driftsomkostninger på 40-60 mia. kr. i flyenes forventede 40-årige levetid inden for de eksisterende økonomiske rammer ganske enkelt er for dyre. Senest formuleret af Nato i den årlige vurdering af medlemslandenes forsvar, hvor alliancen udtrykker bekymring for konsekvenserne for det øvrige forsvar ved udelukkende at finansiere nye kampfly fra forsvarsbudgettet.

»Købet af nye kampfly vil være en ressourcemæssig udfordring, og Danmark bør sikre sig, at købet ikke påvirker andre dele af forsvaret negativt.«

I Statsministeriet er man tindrende klar over, hvad det betyder for Danmarks rolle internationalt at have et troværdigt forsvar, som kan levere, når Nato kalder. Og man er lige så klar over, at en høj stjerne hos vore allierede hurtigt kan falme, hvis vi ikke længere kan eller vil levere i samme grad som tidligere. Kampfly vil ifølge analysen også i fremtien være en stærk efterspurgt vare, som Danmark gerne vil levere – ikke mindst, fordi den er robust, effektiv med en markant mindre risiko for tab end soldater på landjorden. At vælge kampflyene fra er derfor et valg, som ingen stats- eller forsvarsminister for den sags skyld har lyst til at træffe. Men det kan i sidste ende blive en realitet, hvis ikke regeringen midt i flygtningekrisen og øvrige besparelser finder et flyvende Kinderæg uden om forsvarsbudgettet.

Det er den diskussion, som regeringen skal tage med forligspartierne og den danske befolkning. Og den skal tage den nu. For om et år eller to er det for sent, hvis Danmark fortsat vil have et troværdigt og effektivt luftforsvar, når det sidste F-16 fly er rullet definitivt af landingsbanen i 2024.

Peter Ernstved Rasmussen er journalist og redaktør på Olfi.
Peter Ernstved Rasmussen er journalist og redaktør på Olfi.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer