Advokat Tyge Trier mener, at Politikens offentliggørelse af jæger-bogen kan redde Thomas Rathsack. Den må han længere ud på landet med, siger professor Jørn Vestergaard.
For to uger siden kendte de færreste navnet Thomas Rathsack. Da kom en anonym og tidligere jægersoldat på 42 år ind på Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion til et interview om sin kommende bog. Og Thomas Rathsack fortalte en god historie om jægersoldaternes hemmelige missioner i Afghanistan. Dengang var han stadig herre over historien. Det er han ikke længere.
Til gengæld er han efterhånden mere kendt end kendis-jægersoldater som Carsten Mørch, B. S. Christiansen og Nikolai Moltke-Leth. Og så endda næsten uden at sige noget. Selv om andre kendte jægersoldater har skrevet bestsellere, er Thomas Rathsacks bog “Jæger – i krig med eliten” snart den mest omtalte – før den overhovedet er udkommet. For forsvaret mener, at bogen kan skade nationens sikkerhed. Og forsvaret går benhårdt efter at få straffet Thomas Rathsack.
En sigtets rettigheder
I går meddelte Forsvarets Auditørkorps, at Rathsack er sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 152 om at videregive fortrolige hemmeligheder og den militære straffelovs paragraf 32 om at røbe militære hemmeligheder. Det vil i praksis sige, at Thomas Rathsack nu har en sigtets rettigheder, herunder at han ikke behøver at udtale sig.
Auditørerne skal nu se på, om der er belæg for at tiltale Thomas Rathsack og altså udarbejde et egentligt anklageskrift. Men flere af landets retseksperter er allerede klar med en vurdering af en eventuel sag. Advokat Tyge Trier, som er advokat for forlaget People’s Press, der udgiver Thomas Rathsacks bog, argumenterede i går for, at Politikens offentliggørelse af bogen kan redde Thomas Rathsack fra en årelang fængselsstraf.
Han henviste til, at menneskeretskonventionen beskytter personer mod straf for at viderebringe oplysninger, som allerede er tilgængelige i det offentlige rum.
»Hverken forlaget eller Thomas Rathsack kan straffes for en offentliggørelse af fortrolige oplysninger, som allerede er offentliggjort af andre,« mener Tyge Trier.
Men den argumentation holder ikke, fastslår professor i strafferet Jørn Vestergaard, Københavns Universitet.
Tavshedspligten er brudt
»Det er noget bagvendt. Rathsack har jo bragt de oplysninger ud i det offentlige rum, før Politiken overhovedet fik ideen til at offentliggøre bogen. Har Rathsack brudt sin tavshedspligt, er det sket, lang tid før Politikens chefredaktør fik sin idé. Så den skal Tyge Trier længere ud på landet med,« siger Jørn Vestergaard.
Fogedretten nåede mandag frem til, at der er oplysninger i Rathsacks bog, som kan skade nationen. Men Jørn Vestergaard mener, at der skal mere til at dømme Rathsack i en eventuel straffesag. Orlogskaptajn Kenneth Ø. Buhl, som er militæranalytiker ved Dansk Institut for Militære Studier, når frem til samme konklusion. Han mener, at Tyge Triers argumentation er en »meget forsimplet konstruktion«.
»Oplysningerne stammer fra Thomas Rathsack. Han er oprindeligt budbringeren og har haft til hensigt at få bogen offentliggjort. Men han får ikke muligheden for at rette sig efter fogedrettens afgørelse og pille de kritiske ting ud,« siger han.
Kritikken får ikke Tyge Trier til at ændre mening:
»Forsvarskommandoen blev bedt om at konkretisere, hvilke sider der skulle tilrettes i manuskriptet, og det blev tilbudt at rette bogen til i et lukket rum. Men det ville forsvaret ikke være med til. Dertil kommer, at Jægerkorpset udmærket kendte til bogprojektet. Menneskeretsdomstolens praksis må også Vestergaard leve med,« siger han.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Lars Nørgaard Pedersen og blev publiceret i Morgenavisen Jyllands-Posten den 23. september 2009.